Kirkeklokken er en institution i den danske kultur. Også selvom den var lige ved helt at ’uddø’ på et tidspunkt! Her kan du læse mere om klokkens liv og dens brug i nutidens samfund. Kristendommen har ikke altid været velkommen i det danske rige. Derfor holdt man også gudstjeneste i sit private hjem, hvis man altså ikke var hedning og tilbad de nordiske guder. De første kirker kan spores tilbage til år 313, men de var dengang ikke udstyret med kirkeklokker. Det var først senere, da biskop Paulinus efter sigende havde fået nok af verdens dårligdom, at han begyndte at ringe ind til gudstjeneste. Formålet var at drive den store mængde af verdens ondskab bort. Biskoppens inspiration til at bringe kirkeklokker i spil er dog en mere syret historie, da han skulle have ladet sig inspirere af blåklokke-blomsten, efter han var faldet omkuld i blandt disse og vækket af engle! Om engle har holdt hånden over kirkeklokken til syvende og sidst, er umuligt at sige, men faktum er, at klokkerne var tæt på at forsvinde fra os. Tidligere krigsførelse betød nemlig, at klokkerne blev omstøbt til kanonkugler, hvorfor mange forsvandt! Klokkerne bruges stadig I dag vil de fleste nok kende til begrebet ”kultur-kristen”, som indikerer, at vi ikke er religiøse på samme måde som i gamle dage, men lader traditioner bestå, fordi de har en kulturel betydning. F.eks. er indringningen fra kirkeklokkerne jo en unægtelig del af at der skal afholdes bryllup, konfirmation eller begravelse i kirken. På samme måde som klokkerne kaldte til gudstjenester i gamle dage, kalder den os ind til en stor begivenhed i dag. Klokker er dog også anvendt andre steder, som når f.eks. rådhusklokker ringer eller melder et klokkeslæt. Moderne klokker kan i øvrigt ringe på mange andre måder end blot ved at slå, da de kan spille hele melodier – eksempelvis hvis der skal finde en særlig markering sted. Skal man have repareret sin klokker, kan man finde hjælp her https://thubalka.dk/klokker/ - der findes nemlig stadig klokkesmede, som kan reparere klokkerne, som bruges i netop kirker og på rådhuse eller på nogle af de mange danske slotte og herregårde, som har deres egen.